Zoneterapi

 

Zoneterapi består i tryk og massage af fødderne (eller hænderne) og er en af de hyppigst anvendte alternative behandlingsformer i Danmark. Da bestemte zonepunkter på fødderne korresponderer med bestemte kropsområder og indre organer, kan ubalancer normaliseres gennem bearbejdning af ømme og behandlingsværdige områder på fødderne.Teorien i zoneterapi bygger på at reflekszonerne er placeret på fødderne, og at disse reflekszoner afspejler organernes tilstand. Ifølge teorien findes nerveender fra de fleste af kroppens organer på fodsålerne. Omkring disse nerveender kan der dannes krystaller, og det kan belaste hele kroppen. Imidlertid kan zoneterapi på reflekspunkterne fjerne aflejringerne i vævet, og kroppens balance kan dermed genoprettes.

I zoneterapi inddeles kroppen i 10 zoner fra fodsålen op til hovedet. Reflekszonerne på venstre fod er relateret til venstre kropshalvdel, mens reflekszonerne på højre fod er relateret til højre kropshalvdel. Hvis kroppens energi på den ene eller anden måde er blokeret, er det muligt for zoneterapeuten at mærke, i hvilke reflekszonen er blokeret. Ved at massere disse reflekspunkter kan zoneterapeuten frigøre helende energi. Ved at mærke blokeringer i den enkelte reflekszone kan zoneterapeuten slutte sig til karakteren af den ubalance, som personen lider under. Terapeuten kan mærke blokeringerne som en slags små gryn i foden eller som spændinger i fodens væv.

Zoneterapi benyttes af mennesker i alle aldre, som ønsker at bevare, fremme eller genoprette sundhed og livskvalitet. Terapien anvendes ofte ved led- eller muskelsmerter, stress, kredsløbssygdomme, fordøjelsesproblemer, allergier, luftvejslidelser, hormonelle lidelser, urinvejdslidelser, øre- og øjenlidelser, virusinfektioner, hovedpine, migræne, idrætsskader og som smertelindring og véstimulation under fødsel.

En zoneterapi behandling foregår ved trykbehandling på føddernes under- og overside samt på ankler. Ved at vurdere ømheden i reflekszonen og vævets tilstand får zoneterapeuten et indtryk af ubalancer i kroppen. Reflekszonerne afspejler tilstanden i det tilhørende organ.

Kilde: Liv og sjæl, april/maj 2011

Zoneterapi kan være til stor hjælp for dig, hvad enten du har kroniske eller akutte problemer med dit helbred, eller du bare søger en metode, der kan fjerne spændinger og give velvære. Skønt der er visse ligheder mellem zoneterapi og akupunktur, er det karakteristisk zoneterapien, er der aldrig anvendes nåle. I stedet bruges der ganske enkelte faste tryk med fingrene på de bittesmå reflektspunkter, der findes på og tæt ved fødderne. På den måde stimuleres forskellige områder af kroppen.Zoneterapi er en fuldstændig risikofri behandlingsform, og den er desuden meget afspændende og behagelig.
Formålet med behandlingen er at normalisere kroppens funktioner, at bidrage til at mindske spændinger og lindre stress samt at forbedre nervernes funktion og øge blodstrømmen gennem hele kroppen.
Zoneterapiens succes med at behandle lidelser som rygsmerter og spændingshovedpiner er særdeles opmuntrende. Hvis du f.eks gennemgår en turbulent periode i dit liv, en tid, der skaber spændinger i dig og gør dig ængstelig, kan zoneterapien give dig den støtte, som du behøver for at kunne møde din situation på en mere positiv måde.

Principperne
Formålet med zoneterapi er at fjerne de tre negative faktorer, der indgår i sygdomsprocessen: blokering, inflammation og spænding. Der kan opstå uønsket vækst i et blokeret område på grund af ansamlinger. Inflammationer er betændelsestilstande som tyktarmskatar, bronkitis og bihulebetændelse, og spændinger forårsager, at immunforsvarets effektivitet formindskes.
Formålet med zoneterapibehandlinger er primært at forbedre blodcirkulationen og at støtte kroppen ved at forøge udskillelsen af affaldsstoffer, så mængden af giftsttoffer ikke får mulighed for at nå skadeligt høje niveauer i leveren, nyrerne og tarmene. Zoneterapi kan desuden hjælpe med til at forhøje tolerance overfor smerter ved at stimulere frigivelsen af endorfiner – kroppens eget smertestillende middel – fra hypofysen til blodet. Men den bedste virkning af zoneterapi får man ved at behandle hele kroppen i stedet for at behandle særlige lidelser. På den måde stimulerer behandlingen alle kroppens funktioner og støtter den naturlige helbredelsesproces, så den foregår hurtigere og mere effektivt. De fleste mennesker prøver alle former for konventionel behandling – sådan medicin, fysioterapi, operationer osv – før de, ofte som den sidste udvej, prøver at finde lidt lindring gennem en alternativ behandlingsform som zoneterapi. Det er ganske forbløffende, at en patient i årevis uden vrøvl tager den medicin, som lægen ordinerer, selv om den ikke giver nogen synderlig bedring, og derpå forventer, at zoneterapi kan tilvejebringe et perfekt succesfuldt resultat efter bare 2-3 behandlinger. Sandheden er, at det varede et stykke tid, før dit helbred brød sammen – der er ingen, der bliver kronisk syg på én nat – og derfor vil din krop nu behøve tid til at bringe sig selv tilbage til en tilstand, der igen er i harmonisk balance.