Farvel til astma efter 25 års kamp!

Akupunktur i pande

“Needles and pins – en succeshistorie om dårlige lunger og sylespidse nåle.

10 år gammel får jeg konstateret astma og har i de sidste 25 år levet med en utroligt svingende og utroligt svingende behandlet astma.
Jeg har prøvet et utal af præparater for blot at konstatere at det aldrig rigtigt hjælper og at jeg f.eks hver eneste gang jeg bliver en smule forkølet bliver lagt helt ned, ofte med en lungebetændelse i kølvandet.

Nu har jeg mand og 2 børn og et til tider meget heftigt liv, hvor det kan være svært at følge med og stress hjælper i hvert fald ikke på astma, så jeg har igennem de sidste par år bare fået det værre og værre.

I fødselsdagsgave fik jeg så et gavekort til Karens klinik, det tog mig flere måneder at komme af sted. (Silly me!)

Men endelig af sted og én tur på briksen senere er min astma så godt som væk! Ja du læste rigtigt. Ét besøg under kyndig nåleisætning!

Jeg har nu gået hos Karen i tre måneder, har på intet tidspunkt taget min medicin, haft anfald eller lungebetændelse. Har endda prøvet bare at være helt almindelig syg.

Livet er skønt og jeg føler ikke længere at der sidder en halvfed mandsperson på min brystkasse og forhindrer mig i at trække vejret.

Så har du astma, er det bare af sted, for helt ærligt, hvad har du så at miste?”

De kærligste hilsner fra Louise
Oktober 2013

 

13. december 2014