Når skepsis blir gjort til skamme

AMD øjenbehandling, se mere her

Hvor lang tid siden det er, at jeg første gang trådte ind af døren til et univers, der dengang bare var noget hokus pokus, kan jeg ikke huske. Men det er også sagen uvedkommende, for nogle ting tager tid.

Frivilligt at lægge sig på en briks, for at få stukket op til flere nåle i sig, det kunne kun være for tosser. Men jeg har overgivet mig. Det virker. Mine ømme punkter startede med at være en iskias, som havde irriteret mig de sidste ca. 12 år. Og en migræne, der har poppet op med jævne mellemrum siden jeg var teenager. Begge dele er i dag på et niveau, hvor de kun titter frem hvis jeg provokerer kroppen.
Altså hvis jeg virkelig har knoklet på jobbet eller i haven. Migrænen melder sig mest, hvis en fest har været lidt for lystig (men så er det jo helt selvforskyldt).
Samtidig med det, er der også kommet mere ro på andre “småskavanker” så som menstruationssmerter, ømme skuldre og nakke, tinnitus og mavesystemet. Og det er ikke kun det fysiske, der har fået et spark.
Nålene, og den kære Karen, udretter også mirakler for psyken. For i takt med at det fysiske falder på plads, så bliver der helt naturligt mere overskud til at fokusere på alle de tanker, man kan gå at tumle med. I starten “torturede” Karen mig ca. en gang om ugen, men i dag kan jeg nøjes med vedligeholdelse ca. en gang om måneden. Og jeg vil ikke undvære det, for det er en time, hvor der kobles fra og lades op. Så jeg er klar til at møde verden med oprejst pande.

Karen i sig selv er næsten lige så helbredende som nålene. For med hendes dejlige sind bringer hun overskud og lys til mange. De varmeste anbefalinger fra en omvendt skeptiker.

Britta Sørensen
August 2014

24. november 2014