Kundehistorier

Få indsigt i andres oplevelser ved Kroppens Terapeut. Del også din egen oplevelse ved at benytte Trustpilot eller sende os en mail med dine kundehistorier.

Min hovedpine forsvandt efter første behandling!

Jeg har gået hos Kroppens Terapeut en del år efterhånden.

Klinikken er hyggelig og har sjæl og man slapper virkelig af, hvilket jeg har brug for efter lange arbejdsdage.

Jeg har døjet meget med migræne, som efter første akupunktur behandling var forbedret ekstremt. I dag har jeg ikke hovedpine længere, hvilket er Karens fortjeneste.

Karen har utrolig meget erfaring og giver sig god tid til at forklare fremgangsmåden i behandlingen, hvilket er betryggende.

Sødeste Karen, du fortjener ALLE stjerner og mere til!! Vi ses snart igen.

- Pernille

Fantastisk behandling!

Fantastisk oplevelse og følte mig lettere og smertefri i timerne efter behandlingen.

Har allerede bestilt tid til næste uge og glæder mig til at genopleve følelsen af velvære, ro og at være fuldstændig afslappet.

- Marianne

Fantastisk oplevelse!

Fantastisk behandling. Jeg var så heldig at få et gavekort til behandling hos Kroppens Terapeut. Jeg havde aldrig prøvet akupunktur før og havde ikke selv overvejet det som behandling i mit stressforløb. Efter første behandling gik jeg derfra med en dejlig følelse indeni og efter anden behandling fløj jeg ud af klinikken i en stor glædesrus som jeg ikke havde følt i flere måneder.

Jeg startede mit forløb hos Karen i slutningen af mit stressforløb og jeg er sikker på at behandlingen har været med til at give mig et kæmpe boost og gjort overgangen til fuld raskmelding god.

Jeg kan varmt anbefale akupunkturbehandling hos Kroppens Terapeut. Jeg har købt 10-turskort og glædet to personer med de gavekort der følger med med og håber andre også får samme glæde ved behandlingen.

- Linda

Ansigtslammelse i højre side

Jeg er en kvinde på 44 år, som søndag d. 17 maj 2015 vågnede med lammelse i højre side af ansigtet. Jeg konsulterede samme dag vagtlægen, og efter at være blevet undersøgt af 3 læger, var konklusionen at jeg hverken havde haft en blodprop eller blevet bidt af en flåt, men havde fået en virus på ansigtets bevægelsesnerve.

Jeg påbegyndte nu en10 dages binyrebarkhormon kur, og samtidig kontaktede jeg Karen for påbegyndelse af akupunkturbehandling.

Jeg fik min første behandling d. 20. maj, og ugen efter fredag d. 29. maj havde jeg 100% kontrol over mit ansigt igen. Jeg havde på det tidspunkt modtaget 7 akupunktur behandlinger.

Prognoserne ved en sådan lammelse, hvis det er en lettere lammelse, er at man bedres i løbet af 4 – 6 uger. Ved en svær lammelse er prognosen 3 – 9 måneder.

Jeg blev rask på under 2 uger!

Jeg er ikke i tvivl om at Karens behandlinger har hjulpet mig hurtigere igennem mit sygdomsforløb.

- Susanne Larsen

Hvorfor kravle, hvis man kan gå – uden smerter!

Jeg giver Karen alle de stjerner der findes.

Hele mit liv har jeg haft migræne og tilhørende spændingshovedpiner. Er aldrig totalt hovedpinefri.

Senere er der så tilkommet iskiasproblemer, kronisk spændte muskler, seneknuder , – ja, jeg kunne blive ved.

Har fået 3-4 behandling er hos Karen. Allerede efter 1 behandling havde jeg 2 perioder, hvor jeg var helt hovedpinef ri.
Jeg var målløs. Aldrig prøvet før. Alt forsvinder dog ikke på få behandling er, så jeg fortsætter gerne hos Karen.
En rigtig succeshist erie er, at hun i går forsøgte en ny behandling for problemern e i lænden. Al smerte var forsvundet , og jeg kunne bevæge mig frit. Kunne stige ind i bilen uden problemer og ud igen. Plejer ellers at kravle. Først omkring kl. 20 kom der lidt pip fra lænden igen, og i dag går det bedre end før.

Karen er absolut værd at anbefale, også for sit glade sind, som giver god atmosfære i den hyggelige klinik.
Det betyder alt sammen noget.

- Kirsten Tøstesen Borbely

Jette fik brudt ondsindet hovedpine og nyder nu livet og løbeturene!

For 3 år siden begyndte et optræk/mærkelig hovedpine op til og under menstruation. Lægen sagde det kun kunne forklares ved hormonelle forandringer. Jeg skulle ikke have piller for det.  For 2 år siden blev det meget værre og jeg begyndte samtidig at få hovedpine efter mine løbeture. Jeg fik konstateret stress, så det var en medvirkende årsag. Jeg fortsatte med mine løbeture, men hovedpinen blev værre. Ingen pille-kombinationer kunne få den væk. Mit liv stod stille og jeg var frustreret!!!

Pludselig krydsede min vej én som anbefalede akupunktur ved Karen. Jeg startede første behandling i december 2013 og har nu fået 11 behandlinger i alt. Jeg vidste bare at jeg måtte købe et 10-turskort til en start. For det her er min løsning. Og det skal gøres ordentligt. Ellers er det jo spildt. Jeg var SÅ klar til behandling. (Jeg er ikke til piller og lægebehandling – jeg kræver min ret til det gode naturlige liv).

Jeg løber igen og får ikke hovedpine efter løb. Jeg er så glad, og jeg er ikke længere bange for at tage løbeskoene på. Før frygtede jeg smerten der ville komme. Det gør jeg ikke mere. For akupunkturen gør mere end bare fjerner smerten. Den har flyttet en masse indeni mig på nye pladser, bl.a. givet mere fodfæste og tro/ro. Der sker også psykologiske omrokeringer. Jeg fortsætter med akupunkturen, fordi den er ligeså en naturlig del af mit velvære som at spise morgenmad hver dag. Jeg er så lykkelig over, at Karen findes!

- Jette Erichsen

Læge med sund skepsis fik kureret migrænen!

Som læge har jeg en sund skepsis overfor alternative behandlingsmetoder, men da min migræne tog overhånd og viste tænder med et anfald hver anden uge, der kunne koste 2 arbejdsdage i min klinik, spidsede jeg ører, da jeg mødte Karen Saxtoft, der uden omsvøb erklærede, at det kunne hun da godt kurere!

Og under 8 ugers behandling, har jeg kun haft et fulminant anfald samt optræk til et.

Karens tilgang til behandlingen/ akupunkturen er yderst professionel. Hun er meget veluddannet og vidende om kroppen, og slår i hvert fald mig i bevægeapparatets anatomi!

Og hele hendes ægte væsen er tillige lægende i sig selv.

Jeg er en meget heldig og lettet læge. TAK, Karen!!

- Zita

Praktiserende læge, Odense

En ung piges succes historie!

Jeg vil gerne dele min store succes historie.

Jeg har en sygdom som lægerne efter 10 års gætterier og forskellige medikamenter, stadig ikke kan diagnosticerer.

Jeg er en ung pige på 23 der gerne vil have noget ud af mit liv men før jeg mødte Karen og prøvede akupunktur, var det ikke en mulighed. jeg kastede op hver morgen og nogle gange i flere døgn og kiloene raslede væk selv om jeg ikke troede man kunne blive mindre. Men nu er der snart gået tre måneder med jævnlig akupunktur og mine anfald har gået fra at være hver dag til kun et par gange om måneden. Kiloene kommer langsomt men sikkert tilbage. Nu kan jeg slet ikke undvære det.

Det er en stor skam at det ikke er mere anderkendt end det er. Jeg ville ønske jeg havde prøvet akupunktur, før alt det medicin der ikke virkede alligevel.

Nu er jeg i gang med mit liv igen takket være Karen. I gang med min uddannelse igen. jeg har fået en kæreste, hvilket jeg også var for syg til før.

Jeg har det godt, og er meget taknemmelig!

- Line Lund Hansen

Læge kureret for migræne!

I flere år har jeg haft tendens til migræne. Jeg har forsøgt mange typer behandling, dog uden vedvarende effekt.
De sidste år har jeg gået jævnligt til behandling hos Karen og det har hjulpet.
Jeg er stort set migræne-fri nu. Og når jeg så alligevel er ude ved Karen, så ordner hun også lige mine svedeture, mine knæ som giver smerter efter løbeturen eller andre skavanker.

Tusinde tak for din store hjælp Karen.

- Helle

Praktiserende læge

Følgevirkninger efter blodprop!

Kære Karen..

3. juledag i 20 10 faldt jeg om herhjemme med en blodprop i hjertet. Herved slog jeg hovedet og fik en blødning mellem hjernehinderne, og så vågnede jeg op på hospitalet og blev opereret i hovedet.

Bagefter fik jeg hovedpine, var uklar og vidste ikke, hvad der foregik. Der var to blødninger, den ene blev jeg opereret for og den anden, fik jeg akupunktur for, idet jeg sendte bud efter Karen, som gav mig 9 akupunkturbehandlinger, mens jeg lå på hospitalet. Endnu en operation var planlagt en uge efter, men væskeansamlingen var forsvundet, hvilket lægerne var meget forbavsede over. Blodproppen fjernede de ved, jeg fik en ballonudvidelse. Der er egentlig ikke så meget mere at skrive om den sag Karen, andet end det var en hård omgang at komme igennem.

Jeg troede ikke, jeg ville overleve, men det gjorde jeg alligevel.

- Paul

Slidgigt…

 

Jeg er en kvinde på 54 år, der for ca. 1½ år siden har fået konstateret slidgigt i nakken. Jeg har siddet på kontor i mange år, og fik oftere og oftere hovedpine, som blev værre og værre.

Jeg fik kontakt til Karen Saxtoft for et par måneder siden, og jeg må sige at mit liv med næsten konstante smerter i nakke, hoved, skuldre og arme har forbedret sig væsentligt, siden jeg begyndte på akupunkturen. Jeg har stadig dårlige dage ind imellem men slet ikke som før. Slidgigten er der stadig, og den kan der ikke gøres noget ved, men det er dejligt at toppen er taget af smertene, så de nu er til at leve med.

- Lis Ø. Skov

Kan SÅ KLART anbefale dette sted!!

Kan SÅ KLART anbefale dette sted ..
Fra man kommer ind og bliver mødt af det sødeste varme menneske ..Omgivelserne er fantastiske og i sig selv næsten oplevelsen værd ..
NU det faglige – karen er SÅ kompetent & dygtig og har hjulpet mange gange !!
Hun er altid opdateret med det nyeste !!

Med største respekt & tak herfra
PS et sted man glæder sig til at komme igen !!!

- HC Banke

God og venlig behandling

Jeg fik en god og venlig behandling mod min øjnsygdom. Det er ikke som på et sygehus men det havde jeg heller ikke brug for denne gang.

- Troels

Maratonsvømmers erfaringer med epo akupunktur!

Jeg har som åbentvands / marathon svømmer haft rigtig stor glæde og gevinst ved at benytte mig af EPO akupunktur i forbindelse med deltagelse i stævner, og ved ekstrem langdistance og marathon arrangementer.

Det er overraskende effektivt at opleve hvordan kroppen på magisk, men naturlig vis får tilført et ekstra gear – det sker ved hjælp at nåle der placeres i de rigtige EPO punkter, og tilfører krop og muskler ekstra energi og ilt at arbejde med.
Jeg har senest benyttet mig af det til Extreme Gudenå, en svømmetur på 38 km, og kunne på hele turen konstatere der var ekstra overskud og energi at gøre godt med.
Min muskler går ikke “kolde”, de er hele tiden klar til at arbejde.
Når man ser bort fra den naturlige ømhed der er i musklerne efter disse ture, føles restitutionen også nemmere at komme igennem, kroppen er hurtigere på toppen og klar igen.
Jeg er ikke et sekund i tvivl om at det gør en forskel, da jeg har prøvet identitiske løb både med og uden, og den energi og overskud det tilfører kroppen er ikke til at tage fejl af.
EPO akupunktur kan selvfølgelig ikke gøre det alene. Det er naturligvis afgørende for gode resultater at såvel træning som kost er optimeret ift konkurrencen, men kombinationen er i mine øjne helt unik og jeg betænker mig ikke et sekund på at gøre brug af metoden når jeg skal præstere ekstra.
Kære Karen, tusind tak for din fantastiske indsats.
Med det overskud du tilfører kroppen til disse arrangementer og stævner, er der også overskud til at “nyde” de krævende ture.
At det ydermere er lykkedes dig at få styr på min skulder – som andre i det etablerede sundhedssystem havde dømt uegnet til svømning – beviser jo blot du er i en klasse for sig.
- Jeanette Demuth

Spændingshovedpine og muskelsmerter på flugt!

Det er et mirakel. Jeg har haft spændinghovedpine og muskelsmerter i tre måneder.
Smerterne har forstyrret min nattesøvn og har tappet mig for energi i hverdagen.
Efter en time i Karens kyndige hænder i går, kan jeg i dag mærke forskellen i en sådan grad, at jeg dårligt selv begriber det.

Af hjertet tak, Karen, du er min yndlings “hekse” doktor! Jeg kommer igen fredag.

- Kim Hansen

Det er lykkedes at forbedre synet trods AMD!

Ved akupunkturbehandling hos Karen Saxtoft, har jeg i løbet af et par år kunne
fastholde synet, så jeg i dag med lup kan læse og se fjernsyn.

Mit syn var ellers aftaget/blevet forringet, således at lige streger på et stykke papir
var blevet skæve.

Nu ser jeg stregerne lige igen, og jeg læser avisen hver dag ved hjælp af en lup.

- Ilse Christensen

Farvel til astma efter 25 års kamp!

“Needles and pins – en succeshistorie om dårlige lunger og sylespidse nåle.

10 år gammel får jeg konstateret astma og har i de sidste 25 år levet med en utroligt svingende og utroligt svingende behandlet astma.
Jeg har prøvet et utal af præparater for blot at konstatere at det aldrig rigtigt hjælper og at jeg f.eks hver eneste gang jeg bliver en smule forkølet bliver lagt helt ned, ofte med en lungebetændelse i kølvandet.

Nu har jeg mand og 2 børn og et til tider meget heftigt liv, hvor det kan være svært at følge med og stress hjælper i hvert fald ikke på astma, så jeg har igennem de sidste par år bare fået det værre og værre.

I fødselsdagsgave fik jeg så et gavekort til Karens klinik, det tog mig flere måneder at komme af sted. (Silly me!)

Men endelig af sted og én tur på briksen senere er min astma så godt som væk! Ja du læste rigtigt. Ét besøg under kyndig nåleisætning!

Jeg har nu gået hos Karen i tre måneder, har på intet tidspunkt taget min medicin, haft anfald eller lungebetændelse. Har endda prøvet bare at være helt almindelig syg.

Livet er skønt og jeg føler ikke længere at der sidder en halvfed mandsperson på min brystkasse og forhindrer mig i at trække vejret.

Så har du astma, er det bare af sted, for helt ærligt, hvad har du så at miste?

- Louise

Lungecancer patient

Som lungecancer-patient havde jeg mange dårlige dage efter hver gang kemo, ca. en uge ned af bakke med ingen energi. Jeg sov 8-10 timer, stod så op for at gå i bad for derefter at gå i seng igen og sove 4 timer mere. For øvrigt måtte jeg op hver anden time for at skifte sengetøj, da jeg lå badet i sved pga. behandlingen. Sådan var de fleste dage den første uge efter behandlingen. Dertil kom 3-4 dage uden den store energi. Så hagvde jeg en lille uge til at komme oven på igen, hvor det gik bedre dag for dag. Så kom det til en ny gang kemo, hvor det hele startede forfra igen.

Jeg blev opfordret til at prøve master akupunktur, hvilket jeg ikke har fortrudt da jeg helt klart har fået det meget bedre og mere overskud til at klare kemobehandlingen. Efter 1-2 behandlinger forsvandt symptomerne helt. Jeg har ikke så mange dårlige dage som før og de er hurtigt overstået. Jeg sover heller ikke så meget som før og der er kommet mere energi til kroppen. Det er blevet meget nemmere at klare dagene, når jeg har fået akupunktur. Som cancer-patient kan jeg kun sige at akupunkturen har hjulpet mig, så det kan nok også hjælpe andre.

Mange tak Karen Saxtoft.

En meget tilfredsnålepude,

- Finn

Hekseskud – av mig ryg!

Onsdag den 8. februar 2012 fik jeg (Kvinde, 55 år) en pludselig opstået smerte i lænden, så voldsom at jeg ikke kunne gå/stå uden stærke smerter. Min kiropraktor konstaterede et “hekseskud”.

Fredag morgen kom jeg ind til Karen i en noget foroverbøjet stilling, og fik min første akupunktur behandling. Virkningen var overvældende, jeg kunne rejse mig fra briksen og stå oprejst – og smerterne var forandret og til at holde ud. efter 3 behandlinger, var smerterne næsten væk, og jeg kunne arbejde igen.

Normalt er jeg meget skeptisk overfor alternative behandlinger, men her må jeg give mig, det virker – simpelthen.

Så til jer der går rundt med ondt i ryggen, kan jeg kun sige, der findes noget, der hedder akupunktur, det virker, og selvfølgelig, kan man måske sige, så mange millioner kinesere, kan vel ikke tage fejl?

- Lisbeth

Skinnebensbetændelse..

Jeg har i de sidste år været meget plaget af skinnebensbetændelse. Da jeg elsker at løbe, har jeg ikke ville følge rådene om at holde pause i x antal måneder. Jeg har stort set prøvet alt hvad der fandtes på nettet af anbefalinger etc.

Alligevel kom betændelsen tilbage kort tid efter jeg genoptog løbetræningen. Da jeg besøgte Karen første gang, kunne jeg tydeligt mærke forskel.

Nu går jeg til behandlinger efter behov, og har meldt mig til maraton næste år.

- Louise

Øjenirritation

Kære Karen!

Tusind tak for behandlingen i tirsdags. Jeg gik derfra som et “næsten” helt nyt menneske.

Min irritation i øjnene var næsten forsvundet. Mine ben føltes meget lette, ligesom jeg svævede af sted, når jeg gik. Alt i alt en rigtig positiv oplevelse.

- Jørgen

Smerterne forsvandt..

Jeg er en kvinde på 52 år, som blev opereret for brystkræft i 2006 og blev opereret for en hjernetumor i 2010. Hjernetumoren var forbundet med voldsom smerte, især i kæbe og bag det ene øje.

Efter operationen var alle smerterne væk, men her på det seneste er jeg begyndt at have smerter i hovedet (sikkert stråleskader). Jeg har nu været ved Karen tre gange, men allerede efter første gang kunne jeg mærke at smerterne blev mindre og nu er smerterne helt forsvundet.

Dvs. jeg har lagt mine morfinpiller, som jeg tog engang imellem, på hylden. Min læge havde ellers sagt, at der ikke var andet at gøre end at tage stærk smertestillende morfin.

- Gitte Edelslund